Rygter: Nintendo køber Sega

MediaWatch

Kilder, der er tæt på forhandlingerne, oplyser til den velanskrevne amerikanske avis The New York Times, at der i øjeblikket er forhandlinger i gang mellem de to selskaber, som efter alt at dømme vil betyde, at Nintendo køber Sega for ca. to milliarder dollar.

Betingelserne i forbindelse med overtagelsen er ifølge The New York Times stadig til forhandling. En talsmand fra Sega, Munehiro Umemura, benægter dog på det kraftigste, at sådanne forhandlinger skulle foregå.

Han udtaler, at selve ideen, er absolut "skandaløs" og kalder historien for ubekræftede rygter. Ligeledes vil en talsmand fra Nintendo ikke bekræfte oplysningerne om forhandlingerne. Han grinte, da han blev spurgt, om rygterne havde noget på sig, og sagde blot, at i "denne industri, er der mange forskellige former for rygter."

Bestyrelsesformanden for Sega, Isao Okawa, har i længere tid forsøgt, at sælge selskabet og har bl.a. været i forhandlinger med Microsoft, der planlægger at gå ind på videomarkedet til næste jul.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også