Vodafone køber Eicell

MediaWatch

Handlen repræsenterer Irlands største virksomhedsovertagelse, men værdien ligger noget under markedsforventningerne, skriver Financial Times. Eicoms aktionærer får, såfremt det bliver godkendt på et ekstraordinært møde i marts, udleveret aktier i Eicell, og Vodafone vil derefter uddele 0,95 Vodafone-aktier for hver to Eicell aktier.

På basis af Vodafone's lukningskurs i onsdags svarer det til 1,91 euro per aktie i Eicom. Vodafone overtager for 250 millioner euro gæld i Eicell.

Ifølge analytikeren Scott Ranking fra vekselerfirmaet Davy i Dublin, er frasalget af Eicell til en international operatør uundgåelig ud fra de givne markedsbetingelser, og henviser til British Telecoms overtagelse af Esat i januar. Esat er Eicoms nærmeste konkurrent.

Som en del af Vodafones overtagelse af Eicom's datterselskab Eicell sælger også Telia sin andel i Eicell til Vodafone. Svenske Telia og hollandske KPN ejer hver en andel på henholdsvis 14 procent og 21 procent i Eicom.

Ved handlens gennemførelse betyder det, at Telia vil modtage cirka 147 millioner aktier i Vodafone, hvilket svarer til en estimeret markedsværdi på cirka 5,1 milliarder svenske kroner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også