Ericsson tester WAP/Bluetooth betaling

MediaWatch

Mobiltelefoni teknologien WAP i kombination med den trådløse datatransmissionsteknologi Bluetooth er blevet spået til at blive et konkurrencedygtigt alternativ til betaling med kreditkort, når man køber ind i en detailbutik.

Ved hjælp af en mobiltelefon med WAP og Bluetooth kan kunder betale for varer, tjekke sine konti og finde oplysninger om aktuelle tilbud, mens de befinder sig i butikken. Ifølge Ericsson er indkøb med den form for betaling både hurtigere og lettere end indkøb og betaling ved hjælp af kontanter eller kreditkort.

Formålet med Ericssons forsøg var at teste Bluetooth med hensyn til betaling og betalingsrelaterede services i en butik. Forsøget blev gennemført i den ICA butik udenfor Stockholm, som havde fået installeret Bluetooth dækning ved hjælp af en række modtagerenheder og en Bluetooth netværksserver, som skulle behandle kasseapparat registreringen og styre betalindsprocessen.

Ifølge Jan-Olof Jarnesjö, som står for ICAs IT infrastrukturer, har forsøget klart vist, at der er store muligheder med at anvende mobile enheder som betalingsinstrument, og at betalingsmetoden er en bekvemmelig løsning for kunderne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også