Hård landing for US økonomi

MediaWatch

Efter en sur sidste aktieuge i USA og en mandag, da investorerne handlede Nasdaq- aktierne ned med en procent og Dow Jones-aktierne op med to procent, vil investorerne se nøje på dagens møde i den amerikanske centralbanks Federal Open Market Committee (FOMC).

Et overvejende flertal af økonomer forventer, at FOMC-mødet ikke resulterer i en rentenedsættelse nu-og-her, om end en artikel i Wall Street Journal i går med baggrund i centralbankkilder og Moodys antydede denne mulighed. Derimod forventes det mindst, at centralbanken og Greenspan ændrer deres såkaldte inflationary bias til "neutral", hvilket kan bane vejen for en rentenedsættelse ved næste FOMC-møde 30. januar.

Med den fart som opbremsningen i den amerikanske økonomi synes at antage, er der meget der tyder på, at det er præcis, hvad investorerne vil få - en ændring af centralbankens inflations- og vækstforventninger. For i øjeblikket peger alle indikatorer på en noget mere dramatisk landing for økonomien end den såkaldte bløde landing.

Væksten i GDP faldt skarpt fra tårnhøje 5,6 procent i 2. kvartal til under det halve - 2,7 procent i 3. kvartal. Arbejdsløsheden steg i november fra den laveste i 30 år - 3,9 procent til 4,0 procent. Amerikanernes personlige indkomster faldt i november. Produktivitetsudviklingen blev lavere end forventet. NAPM og detailhandels-indeks faldt,

Men de klareste og tidligste tegn på opbremsningen har været i udviklingen på aktiemarkedet. Alene i november faldt Nasdaq-aktierne med mere end 20 procent. Og oktober var som bekendt ikke meget bedre. Nasdaq ligger nu næsten 40 procent fra sit højeste i marts og Dow Jones cirka 10 procent fra sit højeste i år i januar.

- Profitterne falder fra en klippe, udtalte Chuck Hill fra First Call, et estimeringsbureau, til The Economist i fredags. I oktober forudsagde analytikerne en indtjeningsvækst på 15,6 procent i 4. kvartal for de 500 virksomheder i Standard & Poors 500 indekset. Nu forventer de kun syv procents vækst og udsigterne forværres dag for dag. Teknologiselskabernes indtjening var forventet at stige 29 procent ved starten af kvartalet ( efter to kvartaler med 42 procents vækst ). Nu forventes der kun ni procents vækst i sektoren.

Tager vi udviklingen i US-aktierne i sidste uge som indikator, synes der her at være en hel del signaler om en hårdere landing end hidtil antaget:

Der var nye profitwarnings fra teknologi-giganter som Compaq og Microsoft. I går var det Sun Microsystems, der meldte om et aftagende servermarked og her ud over var der kraftige fald i Cisco, America Online og Amazon. General Motors meddelte i sidste uge, at de ikke ville ikke nå deres indtjeningsforventninger og vil skære fire procent i arbejdsstyrken på verdens-basis. De amerikanske hårde-hvidvare producenter - Whirlpool og Maytag gav advarsler om lavere end forventet salg for 4. kvartal. Først på ugen var det banksektoren. Chase Manhattan og J.P. Morgan gav indtjeningsadvarsler. Amerikas største långiver til virksomhederne - Bank of America, havde måtte afskrive endnu en milliard dollar på dårlige udlån.

Amerikas største pakkeudbringnings-service - UPS, United Parcel Service bekræftede den mærkbare nedgang i økonomien. Ligeledes var der fredag en profitwarning fra den store producent af husholdningsartikler - Clorox, der satte ny frygt hos investorerne for at nedgangen ikke bare er begrænset til tech-aktierne.

I går advarede Time Warner om at de ikke ville nå deres forventninger for året på grund af en svag udvikling i annonce- og musik-salget og nye film, der skuffede ved billet-lugen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også