Telia opgiver ikke UMTS-håbet

MediaWatch

Telia fastholder, at den nordiske strategi om at være Nordens ledende mobiloperatør står fast, hvilket betyder at Telia vil komme til at udbyde mobile bredbåndstjenester, inklusive UMTS-tjenester, samtidig med de andre aktører på det svenske marked.

Det sker efter, at det i lørdags ikke lykkedes Telia at vinde et af de udbudte UMTS-licenser i Sverige. Telia er i gang med at analysere Post- og Telestyrelsens (PTS) afgørelse og planlægger at indlevere en klage.

Kursen på Telias aktier faldt mandag morgen med 17 procent til et nyt lavpunkt på 49 svenske kroner men rettede sig op i løbet af dagen og lukkede ved et fald på 12 procent på 52,50 svenske kroner.

I modsætning hertil steg aktiekurserne for de mobilselskaber, som havde vundet licenser. NetCom B steg 12,5 svenske kroner til 394. Kursen på Investor - Wallenberg-familiens holdingselskab, som sammen med Hutchison Whampoa ejer Hi3G, steg med 2,50 svenske kroner til 138.

Ifølge Telia har man, i modsætning til hvad PTS påstår, anvendt samme beregningsmodel som PTS, hvilken tager hensyn til svenske forhold og tilbyder en fuldstændig dækning med fuld kapacitet til hele Sveriges befolkning.

Marianne Nivert, der er VD og koncernchef i Telia, mener, at Telia har indleveret en forretningsmæssigt gennembearbejdet ansøgning, og forstår ikke, hvordan PTS er kommet frem til dets beslutning.

Telia ser flere handlingsalternativer for at opfylde dets strategi for perioden 2001-2003. Udover at eje en licens i Sverige, kan Telia købe kapacitet fra andres UMTS-net eller agere som virtuel operatør (Virtual Network Operator), eller medvirke til at strukturelle forretninger.

- Uanset hvad, så kommer Telia til at udbyde mobile bredbåndstjenester (inklusive UMTS) i samme takt som konkurrenterne på det svenske marked, siger Marianne Nivert.

Telia er den første nationale operatør, som det ikke er lykkes at skaffe en 3G licens på hjemmemarkedet. Ifølge analytikere gør Telias eksisterende infrastrukturer, kundebase og know-how det svenske selskab til en attraktiv samarbejdspartner for andre licensvindere, specielt Orange og Hi3G, som begge ikke er i besiddelse af et mobilnetværk i Sverige, skriver Financial Times.

Richard Cadman, der er telekom konsulent i EAG i London, anbefaler, at Telia bør købe sig ind i et andet konsortium. Investorer har allerede givet udtryk for, at man er åbne overfor at forhandle med andre selskaber om tiltag, som kan reducere Hi3Gs udgifter til investeringer i infrastrukturer - investeringer som estimeres til at blive omkring 36 milliarder svenske kroner.

Telia i Danmark blev desuden forbigået ved den danske Telestyrelses uddeling af licenser til at drive faste trådløse bredbåndsnet FWA. Forud for uddelingen havde Telia givet udtryk for, at det var temmelig sikker på at vinde en FWA-licens. Telia oplyser, at det er beklageligt, at det ikke vandt en FWA licens, men heller ikke mere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også