Alarm over GSM-aflytning

MediaWatch

Advarslen kommer på baggrund af, at den norske erhvervsavis Dagens Næringsliv i lørdags afslørede, at udstyr til aflytning af GSM-mobiltelefoner er til salg i Norge.

De to teleselskaber Telenor og Netcom advarer som en følge heraf i dag blandt andet brancheorganisationerne GSM Association, ETSI (European Telecommunications Standards Institute) samt 3GPP (Third Generation Partnership Project).

Det vil sige de organisationer, som er ansvarlige for at udarbejde eksisterende standarder for mobiltelefoni.

Ifølge dn.no har flere offentlige instanser i Norge kendt til aflytningsudstyret siden oktober måned, herunder Politiets Efterretningstjeneste, Politiets Overvågningstjeneste samt det norske Post- og Teletilsyn.

Telenor og Netcom kendte derimod ikke til aflytningsudstyret, før afsløringen herom om lørdags. Og direktør for Netcom, Terje Christoffersen, udtaler, at hvis påstandene om aflytningsudstyret er sande, er Netcom nødt til at informere sine kunder om, at GSM-nettet ikke er aflytnings-sikkert, sådan som selskabet troede det var.

Både Telenor og Netcom forsikrer, at de vil bruge mange ressourcer på at finde ud af, om det er muligt at hindre muligheden for aflytning, men selskaberne er ikke optimistiske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også