Video on demand via PC på vej

MediaWatch

Bredbåndsvirksomheden Chello har for nylig iværksat et projekt, som giver virksomhedens abonnenter i Sverige mulighed for at se spillefilm i fuldskærm-størrelse via deres PC. De første reaktioner fra brugerne har været positive. Det skriver digitoday.no.

Forsøget er iværksat med henblik på at vurdere publikums modtagelse af et sådant produkt, inden en eventuel lancering af produktet på kommerciel basis. Og i løbet af projektets to første uger har knap 700 abonnenter set de to film, som har været udbudt. Ifølge Chello har næsten alle abonnenterne givet udtryk for, at de ser frem til, at en sådan tjeneste bliver virkelighed hos Chello.

Filmene streames i komprimeret form til brugerne via Microsofts Media Server, og ophavsretten beskyttes af Microsoft Rights Manager, som skulle gøre det umuligt at kopiere indholdet.

Daglig leder af Chello i Skandinavien, Jon Dissen, udtaler, at Chello imødeser en udvikling, hvor flere og flere medier smelter sammen, og hvor TV, video, radio og aviser supplerer hinanden og fungerer sammen i et bredbåndsnet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også