Mobilproducenter outsourcer

MediaWatch

Et af Japans ledende producenter af telekommunikations udstyr, NEC planlægger at frasælge et eller flere af selskabets udenlandske producenter af mobiltelefoner, for selv af fokusere på forskning og udvikling, skriver Financial Times.

NEC, der på mobiltelefonområdet har en markedsandel på 30 procent i Japan, forventer, at outsourcing vil medføre lavere omkostninger og gøre selskabet mere konkurrencedygtig. Og det vil medføre, at NEC får frigjort ressourcer til at fokusere på forskning og udvikling, som forventes at komme til at spille en stor rolle for, om et japansk selskab vil kunne ekspandere i udlandet. NEC ejer produktionsfaciliteter i Storbritannien, Mexico og Kina.

Også Japans ledende producent på mobilmarkedet, Matsushita Communications Industrial MCI, planlægger at flytte aktiviteter til udlandet. Ifølge MCIs president Takashi Kawada bliver der her tale om at outsource dele af forskning- og udviklingsaktiviteter samt arbejdsstyrken for at styrke sin konkurrencekraft.

MCI har altid været underlagt den begrænsning, at selskabets mobiltelefoner bruger den japanske standard PDC. MCIs mobiltelefoner er ikke kompatible med den europæiske GSM standard, og derfor har den japanske mobilproducent været udelukket fra disse markeder.

På hjemmemarkedet i Japan har MCI en markedsandel på omkring 30 procent og i udlandet, hvor GSM er standarden, er markedsandelen på mindre end 9 procent. Den fordeling ventes imidlertid udlignet, når tredje generations mobiltelefoni indføres. Til den tid bliver der tale om, at mobil-systemet kører på en fælles standard, som vil blive benyttet i både Japan og Europa.

Ifølge Takashi Kawada er der enorme muligheder for japanske mobilselskaber for at ekspandere på verdensmarkedet, fordi Japan har et forspring med hensyn til det mobile Internet og 3G tjenester. MCIs målsætning er at vinde 10 procent af verdensmarkedet i 2003 og 15 procent i 2005. I dag har selskabet cirka 5 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også