TÆNKeTANKEN er et forum, hvor danske eksperter, meningsdannere og beslutningstagere vil lade meningerne brydes. Startskuddet er en konference den 2. februar kaldet FUTUReFOCUS, hvor bl.a. Bill Gates og Michael Dell deltager.
Med TÆNKeTANKEN har en række fremtrædende IT-virksomheder taget initiativ til et forum, som skal tilføre debatten om Danmarks IT-fremtid inspiration og kvalificerede input.
Ifølge initiativgruppen er der i dag for stor afstand mellem samfundsdebattens meningsdannere, offentlige beslutningstagere på IT-området og de virksomheder inden for IT og telekommunikation, som med nye produkter og services ofte sætter den teknologiske dagsorden.
Hvis Danmark skal udnytte IT-udviklingen til fordel for det enkelte menneske og samfundet som helhed, er det nødvendigt med en bredere og mere kvalificeret dialog om IT-udviklingens konsekvenser og muligheder, mener initiativtagerne til TÆNKeTANKEN.
Den første aktivitet fra initiativgruppen er en konference, der afholdes Den 2. februar 2001 i Bella Centeret i København, hvor blandt andre Bill Gates, stifter og medejer af Microsoft, Michael Dell, grundlægger og medejer af Dell Computer, samt en række andre fremtrædende danske og internationale eksperter og erhvervsfolk vil tale om deres visioner for Danmark i år 2003.
Mere fra MediaWatch
Radio- og podcastplatforme håber på mere fair konkurrence med ny støttemodel
Public Service Puljen og Innovationspuljen bliver åbnet for, at der kan søges støtte til lyd - og det er et vigtigt skridt, lyder det fra en række lydproducenter. Mens Podimo ”helt sikkert” vil søge, afventer Radio ABC og Zetland de endelige støttekriterier. Egmont ser nyt forretningspotentiale i aftalen.