e-jule-handel i USA men ikke i DK

MediaWatch

Højst et par gaver eller tre ud af hundrede under de danske juletræer vil være købt inde på nettet, mens det vil gælde op mod en femtedel af de amerikanske pakker, skriver Jyllands-Posten

Ifølge formanden for Foreningen Dansk Internet Handel, Gert Birnbacher er Nettet endnu ikke et festligt indkøbssted, men om et par år vil butikkerne have nået at lære at give kunderne "e-juleoplevelser" og først da vil folk begynde at ændre juleadfærd.

Gert Birnbacher mener, at de danske netbutikker ikke er gode nok til e-handel endnu, derfor vil over halvdelen af danskerne nok også købe i de udenlandske netbutikker. Tiltrækningskraften i de fysiske butikker i Danmark er også meget større end i USA. For som e-handelsformanden bemærker, så er det jo ret hyggeligt at gå ud at handle i Danmark.

Ifølge analyseinstituttet IDC vil en tredjedel af alle jule-e-købene være bøger, dernæst følger software, mens legetøj som nummer 10 udgør tre procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også