Heja e-handel!

MediaWatch

Det var den norske statsminister Jens Stoltenberg, som i går foretog den officielle lancering af handel.no, hvor han pegede på, at den usikkerhed, der endnu findes hos forbrugerne med at handle på Internettet, bliver afhjulpet af en portal som handel.no. Og de norske politikeres øjne er rettet mod Internettet. For som den norske eMinister, Grete Knudsen, sagde på pressekonferencen, det er: "B2B-or not to be".

Det er hensigten, at handel.no skal henvende sig til alle, der er eller vil blive berørt af den elektroniske handel. Indholdet på portalen skal være objektivt og faktabaseret og egnet til at skabe forståelse og øget viden hos ledere i det norske erhvervsliv.

Statsminister Jens Stoltenberg oplyste på pressekonferencen, at han selv havde indkøbt makrel i tomat og andre madvarer på Internettet. Og han mente i den forbindelse ikke, at maden smagte dårligere end den, der kan købes i forretninger.

handel.no er ejet af "Fellesforum", der er et udvalg for elektronisk handel, som blev oprettet i 1998. Fellesforum er en mødeplads for myndigheder, erhvervslivet, interesseorganisationer, Norsk Forskningsråd og Eksportrådet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også