SMS giver penge i kassen

MediaWatch

Ifølge en prognose udarbejdet af dagbladet Børsen vil de danske mobiltelefonselskaber således i år have en indtægt på cirka 315 millioner kroner, som stammer fra danskernes brug af de såkaldte SMS-beskeder. Dette tal er samtidig med til at indikere, at væksten i antallet af SMS-beskeder når op på over 100 procent i år.

Mobilix er det mobiltelefonselskab, som ifølge Børsens prognose tjener flest penge på kundernes brug af SMS. En væsentlig årsag hertil er, at Mobilix har en overvægt af unge kunder, som typisk bruger SMS mere end den øvrige del af befolkningen. I alt stammer cirka 10 procent - eller cirka 80 millioner kroner - af den samlede indtjening for Mobilix fra SMS, skønner Børsen. Det tilsvarende tal for Tele Danmark ligger for eksempel på tre til fire procent.

Erfaringer fra de øvrige nordiske lande viser i øvrigt, at succesen med SMS har været endnu større i disse lande. For eksempel tjener de svenske teleselskaber omkring tre gange så meget per SMS-besked som i Danmark, hvilket vil give en indtægt i år på 1,6 milliarder svenske kroner for de svenske selskaber.

Succesen med SMS betyder, at de danske teleselskaber arbejder på fuld kraft med udvikle nye SMS tjenester.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også