Sun aktie dykker

MediaWatch

Selskabets aktie faldt således 13 procent i dagens handel, og dermed er tabet nu oppe på over en fjerdedel på blot fire dage. Derouten skyldes bekymringen for, at selskabet ikke vil være i stand til at holde tidligere kvartalers vækstrate på salgssiden, skriver Bloomberg News.

Sun aktien var så meget i vælten i mandagens handel på den amerikanske børs, at den tegnede sig som den niende mest handlede aktie i amerikansk børshistorie. 150.85 millioner af selskabets aktier blev handlet i løbet af dagen, og ved handelsdagens afslutning var resultatet et fald på 4.94 dollar til en lukkekurs på 34 dollar.

Sun ønsker ikke at kommentere analytikernes udtalelser i forbindelse med dets vækstrater. Selskabet fastholder dog, at alle dets sektorer udviser fremragende resultater, samt at man for første gang i løbet af ti år med omsætningsvækst har oplevet en stigning i det første kvartal i forhold til det tidligere resultat.

Sun's ledelse sagde i sidste måned, at selskabets samlede omsætning lå på linje med forventningerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også