Positive udsigter for digital TV

MediaWatch

De fire primære kombattanter, Comhem, Boxer, Viasat og Canal Digital, spår alle, at næste år byder på fremgang. Den hårde konkurrence, regnes for en af de vigtigste bidragsydere til de positive fremtidsudsigter, skriver Etermedia.

Én af årsagerne til den træge udvikling i de forgangne år, har været forvirring blandt forbrugerne, således defire aktører. Når Viasat f.eks. får kritik for at lancere sin digitale TV-satsning ved at reklamere for digitale applikationer der ikke fungerer, så skader det hele det digitale marked mere end den pågældende aktør.

Lanceringen af digitalt TV samtidig med at bredbåndsleverandørerne har gjort deres indtog bidrager til en stigende usikkerhed hos forbrugerne, ligesom usikkerhed om hvornår de analoge signaler stopper fortsat lurer i baggrunden.

Anders Appelqvist, direktør for selskabet Boxer, den jordbaserede boks, tror, at det bliver de satellitdistribuerede aktører som Viasat og Canal Digital, der først kan slukke for de analog signaler. Viasats 350.000 bedste kunder i Sverige skal inden april 2001 konverteres til digitale bokse. Ifølge Etermedias kilder planlægges det også hurtigt at skifte boks hos basiskunderne.

Anders Appelqvist tror, at man med den nuværende tilvækst kan tillade sig at nedlægge det analog jordnet i 2004.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også