Thomson køber Technicolor fra Carlton

MediaWatch

Formålet med handlen til en samlet værdi på 1,4 milliarder britiske pund er at skabe en strategisk alliance på det europæiske marked mellem Thomson og Carlton, skriver Financial Times.

Handlen afvikles ved at den franske gruppe betaler 930 millioner pund kontant plus 15,5 millioner Thomson Multimedia aktier, til en anslået værdi på 500 millioner pund. Dermed kommer Carlton til at eje 5,5 procent af Thomson Multimedia. Derudover investeres 15 millioner dollar i Thomsons europæiske interaktiv-TV joint venture med Microsoft.

Thomson er den største leverandør at TV og videobåndoptager på det amerikanske marked, og er blandt andet kendt for at spille en central rolle i den igangværende overgang fra analoge til digitale formater. Selskabet er verdens fjerdestørste producent af forbrugerelektronik produkter, og ejes for 35 procents vedkommende af den franske regering.

Technicolor producerer og distribuerer video- og DVD-film for nogle af Hollywoods ledende studioer. Selskabets strategiske partnere inkluderer verdensførende producenter som Microsoft, Alcatel og DirectTV, der er et datterselskab under Huges Electronics.

Microsoft har for nylig indgået et bindende strategisk aftale med med Technicolor om at lade selskabet producere og distribuere DVD til Microsoft' Xbox, som er den nye spilkonsol der lanceres næste efterår.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også