56 millioner til IT på Bornholm

MediaWatch

De knap 56 millioner kroner, der er reserveret til IT- og forsknings-satsningen på Bornholm i perioden 2000-2006, kommer fra henholdsvis Forsknings-, Erhvervs- og Undervisningsministeriet.
- Bevillingen er en håndsrækning fra regeringen og Folketinget til udviklingen af en digital perle i Østersøen. Jeg er sikker på, at bornholmerne vil vide at udnytte de mange muligheder. Øen har i forvejen et godt grundlag med et dækkende højhastighedsnet, så potentialet er stort, siger Birte Weiss.
Af de knap 56 millioner kroner skal de 24,4 gå til projekt Digitalt Bornholm, som skal give et IT-løft til den offentlige forvaltning, erhvervslivet og undervisningsområdet. De resterende 31,5 millioner kroner går til videreførsel og ændring af Bornholms Forskningscenters virkefelt.
Den resterende del af Danmark vil også få glæde af IT-løftet på Bornholm. Blandt andet vil amtet og øens fem kommuner blive frontløbere inden for integreret offentlig forvaltning. Og der vil blive indhøstet projekt-erfaringer med politisk information og debat på Internettet op til de kommende kommunalvalg og Folketingsvalg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også