OL: Nej tak til Internettet

MediaWatch

Milliarderne, som den internationale olympiske komite (IOC) tjener på tv-rettigheder, vil organisationen ikke sætte over styr og afviser derfor foreløbig at sælge levende billeder til Internettet, skriver Aktuelt.

På IOC-konferencen i Lausanne, "sporten og de nye medier", der sluttede i går, stod det helt klart, at IOC fortsat ønsker at malke den TV-ko, der sidste år indbragte 707 millioner dollar til IOC for at sælge TV-rettighederne til det amerikanske TV-selskab NBC.

IOC meldte i går klart ud, at organisationen ikke ønsker at give tilladelse til at frigive hverken lyd- eller videoklip fra de olympiske lege til Internettet.

Ifølge Aktuelt så op mod 3,7 milliarder TV fra OL i Sydney mens 25 millioner så OL via Internettet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også