Verdens rigeste er i IT-branchen

MediaWatch

Den 44-årige William H. Gates III, kendt som Bill Gates, er stadig verdens rigeste mand med en indtjening på 63,000 millioner dollar. Han bliver skarpt forfulgt af den 56-årige Lawrence Ellison Joseph fra Oracle, der høstede 58,000 millioner dollar. På tredjepladsen kommer endnu en Microsoft-mand nemlig den 47-årge Paul Allen Gardner.

Der er 32 debutanter på det anerkendte amerikanske erhvervsmagasin Forbes top 400 liste i år. De fleste er blevet rige via IT-branchen. Men som Forbes lakonisk bemærker: Hvor mange af dem vil være på listen næste år.

IT-branchen leverede nemlig også adskille prominente dropoffs i år: Red Hat's grundlæggere, Robert Young og Marc Ewing, der sidste år debuterede på listen med en indtjening på hver 670 millioner dollar, klarede ikke skærene i år. Forbes mener ikke, at Young og Ewing var "one-hit wonders", men peger faktisk på, at Red Hat faktisk er en sund forretning.

Derimod spås MP3.com's grundlægger, Michael Robertson, store problemer, hvis han gør sig nogle illusioner om at vende tilbage til listen. Med et personligt tab på små 1.4 milliarder dollar skulle hans fravær på listen fremover være temmelig overbevisende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også