E-handelsmærke for god skik

MediaWatch

Baggrunden for uddelingen af e-handelsmærket er, at danske virksomheder har ved handel og markedsføring via Internettet generelt haft problemer med at overholde gældende lovgivning og man ser derfor, at danske forbrugere mangler tillid til Internethandel. Det er set dokumenteret i Forbrugerombudsmandens rapport i oktober, hvor en gennemgang af en række danske virksomheders hjemmesider afslørede en udpræget mangel på kendskab til lovgivningen.

Alle relevante erhvervsorganisationer, HK samt Forbrugerrådet har derfor i fællesskab oprettet en dansk mærkningsordning, der tildeler e-handelsmærket til virksomheder, der lever op til god skik på Internettet og som underkaster sig en kontrol heraf. E-handelsmærket administreres af E-handelsfonden, der er en selvejende institution oprettet af Dansk Dataforening, Dansk Handel og Service, ITK, Dansk Industri, ITEK, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen for Dansk Internethandel, Handelskammeret, HK og IT-Brancheforeningen.

Erhvervsministeriet har støttet etableringen af e-handelsmærket med 2,8 mio. kr. Den øvrige finansiering vil blive baseret på sponsorater og indtægter fra godkendelse af virksomhederne. E-handelsfonden opretter desuden en interessedatabase, hvor der anonymt formidles kontakt mellem de godkendte virksomheder og interesserede forbrugere. Indtægterne herfra skal også være med til at finansiere e-handelsmærket.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også