Ny farlig virus opdaget

MediaWatch

Antivirus selskabet McAfee meddeler, at det i løbet af det sidste døgn har modtaget flere end 50 henvendelser fra selskaber, der er blevet inficeret med den nye virus. Dette usædvanligt høje antal får nu selskabet til at opgradere sin advarsel fra "medium risk" til "high risk", niveauet lige under "high risk - outbreak", skriver IDG.

Virussen, der indtil nu har ramt adskillige "Fortune 500" selskaber samt en del mindre selskaber i henholdsvis USA, Europa og Asien, kommer som en email med teksten "A great shockwave falsh movie". Når modtageren forsøger at se det pågældende filmklip, sender virussen en kopi af sig selv til alle folk i brugerens adressebog på Outlook. Dermed rammer den i særdeleshed på email-netværket.

Ifølge McAfee sletter virussen i modsætning til for eksempel den berygtede I LOVE YUO virus ingen filer på de computere, som den inficerer. Dog går den ind og omdøber alle ".jpeg" og ".zip" filer, og flytter dem over i roden på computeren.

Der er ikke noget mønster i den måde den angriber selskaberne på. Dens evne til at spredes hurtigt, tillægges en ny trend, der går på at virusskaberne benytter sig af kendte iconer, som folk normalt er trygge ved at åbne.

Antivirus selskaberne opfordrer til øjeblikkelig opgradering.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også