AMD aktie falder på svagt salg

MediaWatch

Selskabets aktie faldt således hele 8,7 procentpoint i dagens handel. Faldet skyldes primært en rapport, der slår fast at salget, og dermed efterspørgslen på PC-chip i Asien, ikke er steget nævneværdigt i forhold til oktober måned, skriver Bloomberg News.

Ifølge Robertson Stephens analytikeren, Eric Rothdeutsch, kan resultatet meget vel betyde, at såvel AMD som markedslederen Intel i den kommende tid kan blive nødsaget til at foretage prisnedsættelser for at kompensere for den vigende efterspørgsel.

Bekymringen omkring det stagnerende salg på PC-området er taget til i den seneste tid. Intel måtte tidligere på måneden se sin aktie falde, efter en analytiker havde nedjusteret sine forventninger til selskabets indtjening.

Mens Intels aktie forblev uændret i kurs 43,94 i dagens handel, så måtte AMD aktien, der på et tidspunkt blev handlet i kurs 18,56, slutte 1,81 dollar lavere i kurs 19 dollar i dagens regulære handel på Wall Street.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også