Mobilix får nye betalingsterminaler

MediaWatch

Mobilix viderefører i november de praktiske forsøg med at gøre mobiltelefonen til et sikkert betalingsværktøj, der indeholder adgang til kunne foretage betalinger med betalingskort, f.eks. Dankort.

I begyndelsen af året havde Mobilix verdenspremiere på en betalingsløsning til køb af forudbetalt taletid med gængse debit-/kreditkort. Mobiltelefon-kunder behøver herefter ikke skrabekort, men kan selv udføre købet af nye taletidsmoduler trådløst via deres mobiltelefon.

Betalingsløsningen blev udviklet af PBS i samarbejde med GEMPLUS, verdens førende producent inden for smartcard-teknologi og SIM kort, og andre mobiloperatører har vist sig meget interesserede i løsningen.

Mobilix og PBS viderefører nu dette samarbejde, hvor mobiltelefonen gøres til en personlig betalingsterminal til fjernbetalinger. Med mobiltelefonen i hånden vil man kunne handle og betale sikkert både på Internettet - via selve mobiltelefonen (WAP) eller via pc'en på forretningens website - og ved almindeligt telefonsalg.

Mobiltelefonen indeholder adgang til et betalingskort, som knytter sig til mobiltelefonnummeret. Man handler og betaler ved at opgive sit mobiltelefonnummer i stedet for kortnummer, og man godkender betalingen på telefonen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også