Hewlett-Packard ramt af tysk lov

MediaWatch

Loven påbyder selskaber, som fremstiller CD-brændere, der siden hen bruges til ulovlig kopiering af blandt andet musik fra Internettet at betale erstatningsbeløb. Den tyske dom kan meget vel danne grobund for lignende tiltag i andre europæiske lande, skriver Associated Press.

Analytikerne udtrykker bekymring for dommen, som de ser som endnu et bevis på Tysklands notoriske tække for regulativer. Robert Labatt, "new media" analytiker hos researchgruppen Gartner, mener, at fremstillerne gøres til syndebukke i sagen.

Flere af landene omkring Tyskland herunder Italien og Frankrig har lignende love, der via sagsanlæg mod udstyrsfremstillerne skal søge at beskytte forfattere samt musikere. Disse love er dog adskillige årtier gamle og retter sig mestendels mod video og båndoptagere.

Tysklands førende licensgruppe, GEMA, udvalgte HP som testsag i maj og forlangte i den forbindelse 30 D-Mark per solgt CD-brænder fra og med februar 1998. HP vægrede sig og udkommet blev et forlig på 3,60 D-Mark samt 12 D-Mark for fremtidige salg.

GEMA vil i fremtiden underkaste andre fremstillere, der ønsker at afsætte CD-brændere i Tyskland for lignende opkrævninger.

HP ønsker ikke at oplyse hvor meget sagen sætter selskabet tilbage, men forholder sig kritisk til afgørelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også