Forskel på unges brug af nettet

MediaWatch

En ny undersøgelse udført af research firmaet Ipsos- Reid over unges brug af Internettet i 16 lande, viser at amerikanske unge mellem 12 og 24 år bruger mere tid på Internettet end de europæiske unge.

Amerikanske forældre er dog samtidig flittigere til at sætte restriktioner for, hvor de unge må surfe hen, når de er på nettet og hvad de må se. Omvendt bruger europæiske unge mindre tid på Internettet, til gengæld har de større frihed til at bestemme, hvor de surfer hen og hvad de ser på nettet, end de amerikanske unge.

64 procent af de 10.000 unge, som havde internetforbindelse i hjemmet og var med i undersøgelsen sagde, at deres forældre ikke gav restriktioner for deres brug af Internettet.

Ifølge undersøgelsen er europæiske forældre mere afslappede overfor deres børns brug af Internettet. I USA oplyste 40 procent af de unge, at de var underlagt en eller anden form for kontrol over deres internetbrug fra forældrenes side. Også i England er forældreindblandingen rimeligt høj.

En af restriktionerne realiseres ved hjælp af software filtre, der begrænser hvad de unge kan se på Internettet. Dette software rapporterer 19 procent af de amerikanske unge at have installeret på PC'en, mens tallet for Frankrig er 4 procent, for Italien og Sverige 3 procent.

Logisk nok viser undersøgelsen også at jo yngre de unge er, desto flere restriktioner bliver de underlagt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også