Investeringsportal med e-diskussion

MediaWatch

Danske aktionærer kan nu diskutere interaktivt med børsnoterede selskaber, som de selv har investeret i - via EuroInvestor's Investor Relations Network.

- I det nye samarbejde kan besøgende på www.euroinvestor.dk stille spørgsmål til Internet venture kapitalselskabet A/S Brandts.com om eksempelvis selskabets forretningsideer, visioner og metoder - på den måde giver vi danske aktionærer adgang til en direkte dialog med de børsnoterede selskaber, siger Søren Alminde, administrerende direktør for EuroInvestor.com A/S.

Ifølge Søren Alminde er det nye koncept blevet positivt modtaget af såvel private investorer som børsnoterede selskaber. Han mener, at mange selskaber har indset, at de private investorer spiller en større og større rolle på aktiemarkedet, hvorfor det er nødvendigt også at pleje denne investorgruppe.

Spørgsmålene vil blive besvaret af adm. direktør Birger Hauge, finansdirektør Michael Albrechtslund og Investment Manager Michael Meisner fra A/S Brandts.com og kan læses af alle besøgende på www.euroinvestor.dk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også