2M Invest tror på dot.com

MediaWatch

Siden foråret, hvor alverdens IT-aktier begyndte at vende snuden nedad, har 2M Invest stoppet en kvart milliard kroner i IT-relaterede virksomheder. I fredags yderligere ti millioner kroner i et rent dot-com selskab, skriver Berlingske Tidende.

Det danske rejsebooking-selskab, Travis.com har netop fået tilført en kapital på 27 millioner kroner, hvoraf 2M Invest, der i forvejen har aktier i selskabet, kom med de ti millioner. På Travis.com kan virksomheder selv booke fly, hoteller og udlejningsbiler, hvilket giver mulighed for besparelser på virksomhedernes rejsebudgetter.

Adm. direktør og bestyrelsesformand for 2M Invest Michael Mathiesen har før sagt, at konkursbølgen blandt dot-com-virksomheder er et udtryk for "en sund skepsis" fra investorernes side. Ligesom han har givet udtryk for, at det ikke udelukkende har været skidt, at en række dot.com selskaber har måtte dreje nøglen om, da der har været en del IT-virksomheder med for ringe levedygtighed. Men alligevel tror han på, at der håb i IT-forretningsverdenen.

Siden april har 2M Invest investeret en kvart milliard kroner i enten helt nye virksomheder, eller ved at udvide kapitalen i eksisterende investeringer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også