Tele Danmark aktie faldt

MediaWatch

Selv om analytikerne vurderer Tele Danmarks milliardinvestering som en fornuftig forretning, dykkede kursen i går med 28 point, så den endte i kurs 354, skriver Politiken.

Ifølge teleanalytiker John Strand skyldes aktiemarkedets skepsis, at Tele Danmarks opkøb ikke påvirker selskabets regnskab positivt i første omgang. Men ifølge analytikere som Politiken har talt med er faldet på Tele Danmark aktien ikke udtryk for en negativ reaktion overfor opkøbet.

Således gik den svenske mobiltelefoniproducent Ericsson og finske Nokia også ned i værdi ovenpå et generelt usikkert telemarked. Flere finansielle iagttagere vurderer det danske telefonselskabs opkøb som en god forretning. De peger på, at markedet længe har skreget efter handling fra Tele Danmarks side, uden der hidtil rigtig er sket noget. Opkøbet kan være med til at vende stemningen, hedder det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også