Microsoft godkendt af UK

MediaWatch

Ifølge Storbritanniens handels - og industriminister, Stephen Byers, har general-direktøren for fair handel efter endt undersøgelse fundet, at Microsofts ønske om en andel i Telewest ikke har signifikant indflydelse på konkurrencesituationen på markedet for set-top bokse, skriver Reuters.

Generaldirektørens anerkendelse baner dermed vejen for overtagelsen af en 23,6 procents andel i Storbritanniens næststørste kabel-TV operatør Telewest.

Handlen havde ellers indledningsvist rejst spørgsmålstegn ved, om markedet for set-top bokse ville blive påvirket i negativ retning.

Byers siger i en udtalelse, at generaldirektøren efter en dybdegående undersøgelse i den komplekse sag pure har afvist denne bekymring. Generaldirektøren ser således ingen grund til at involvere konkurrencekommissionen.

Der foreligger ikke umiddelbart en beløbsstørrelse for handlen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også