Dow Jones tæt på 11.000

MediaWatch

Bluechips-indekset over de største amerikanske aktier - Dow Jones steg mandag 159,26 point til 10.977, 21 - en stigning på 1,47 procent.

Det teknologitunge Nasdaq indeks tabte cirka en procent, efter en fremgang på 5,3 procent i løbet af sidste uge.

Efter børsens lukning kunne verdens mest værdifulde selskab i teknologisektoren, Cisco, med en markedsværdi på mere end 400 milliarder dollar rapportere om et indtjeningsresultat på 18 cents per aktie, hvilket oversteg analytikernes indtjeningsestimat på 17 cents.

Yderligere oversteg Cisco analytikernes forventninger om en 66 procents omsætningsstigning - og der var stort set ikke noget for analytikerne at komme efter, heller ikke med hensyn til de fremtidige indtjeningsforventninger. Cisco steg en anelse i eftermarkedet, men faldt så tilbage igen. Men Cisco er også steget med mere end 15 procent op til meddelelsen:

- Det, at selskabet er gået stærkt frem forud for regnskabsmeddelelsen, er et særsyn i forhold til de fleste andre i denne regnskabssæson. Det vil givet medvirke til at give teknologiaktierne og Nasdaq et løft i morgen, sagde Arthur Hogan, chefanalytiker hos Jefferies & Co. til Reuters.

Teknologiaktierne havde også en god dag i Dow-indekset. Således bidrog Intel, IBM og Microsoft til stigningen.

Med til at trække Nasdaq-indekset i minus var software- udviklings-selskabet Linux Systems, der faldt med mere end 42 procent. Aktien sluttede i 17 dollar og aktien ligger nu under kursen på 30 dollar, som aktien blev emmiteret til ved børsnoteringen i december.

En aktie, der må siges at have været et særdeles dyrt bekendtskab for nogle investorer, da aktien har ligget så højt som 320 dollar i år!

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også