John Trolle beskyldes for løgn

MediaWatch

Kurstæskene faldt omgående efter selskabets chokmeddelelse om, at egenkapitalen med stor sandsynlighed er tabt. Med røde ører bad selskabet om at blive sat på fondsbørsens observationsliste, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge Jyllands-Posten foreligger der flere iøjefaldende "unøjagtigheder" i det brev, som direktør John Trolle for lidt over en uge siden udsendte for at slå koldt vand i blodet hos sine investorer oven på en benhård kritik fra Ugebrevet Mandag Morgen. Bl.a. forklarer John Trolle finansdirektør Henning Bech's kun tre måneder lange ansættelse med, at Bech blev fyret.

- Det blev hurtigt klart, at han ikke passede til jobbet, så vi måtte skilles, skriver John Trolle i brevet til investorerne.

Men Henning Bech er meget uenig i John Trolles fremlæggelse af sagsforløbet, og har derfor valgt at kommentere Trolles brev og dermed tilsidesætte sin tavshedserklæring:

- Trolles udlægning er 180 grader forkert og stærk illoyal. Den stiller mig derfor frit med hensyn til at give en kommentar. Baggrunden for, at jeg sagde op, er ganske kort. Det, jeg lægger absolut størst vægt på i en arbejdssituation, er at have 100 procent tillid til min chef og hans integritet. Og tilliden til Trolle mistede jeg over en weekend. Det var grunden til, at jeg sagde op mandag morgen den 28. februar 2000 med øjeblikkelig varsel og med orientering af bestyrelsesformanden, slår Henning Bech fast.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også