Maconomy klarer USA

MediaWatch

Det danske softwarehus Maconomy er ved at få fodfæste på det amerikanske marked. Maconomy, der producerer e-business løsninger til automatisering af servicevirksomheder, har i løbet af årets første ni måneder oplevet en omsætningsstigning på over 200 procent i USA. Det skriver Berlingske Tidende.

Ifølge adm. direktør og medejer Per Tejs Knudsen havde Maconomy en omsætning i USA på ca. 35 millioner kroner i de første tre kvartaler i år mod ti millioner kroner i samme periode sidste år. Resultaterne er yderst velkomne, da Per Tejs Knudsen og Maconomy håber at blive introduceret på Fondsbørsen inden for et halvt år.

Efter at Maconomy i flere omgange har meldt ud, at de ønskede at blive noteret på den amerikanske IT-børs Nasdaq, stod det i forrige uge klart, at Maconomy alligevel ikke vil gå den vej. I stedet bekendtgjorde Maconomy, at børsintroduktionen skal foregå på Københavns Fondsbørs.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også