Vores adgang til Netværkssamfundet

MediaWatch

I udredningen sammenlignes udviklingen af hurtig adgang til Internettet/Netværkssamfundet i Danmark med udviklingen i Sverige, Norge, Tyskland, Storbritannien, Holland og USA.

Udredningen fokuserer på private borgeres og mindre virksomheders (SME'ere) muligheder for at få højhastighedsadgang, det vil sige adgang til tjenester, der kan overføre data med en hastighed på mellem 64 kbit/s og 2 Mbit/s.

Følgende adgangsveje/teknologier indgår i udredningen: ISDN, ADSL, kabel-tv-modem, Fixed Wireless Access (FWA) og optiske fibre. Udredningen bygger i stor udstrækning på oplysningerne i en rapport, som det engelske rådgivningsfirma Ovum har udarbejdet for Telestyrelsen.

For de enkelte adgangsveje er undersøgt, hvor mange der, hvis de ønsker det, har mulighed for at benytte de enkelte adgangstjenester, hvor mange der i dag benytter de enkelte tjenester, og hvad prisen er for dette.

Udredningen belyser også konkurrencesituationen inden for udbudet af den enkelte tjeneste og mellem de forskellige tjenester, og endelig indeholder udredningen prognoser for udviklingen frem til 2005 og eksempler på, hvorledes man flere steder i verden med held har fremmet udbredelsen af højhastighedsadgangsveje.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også