DRB vælger PC-meter

MediaWatch

PC-meteret er et system, der ved hjælp af et panel af Internetbrugere, registrerer Internetadfærd. Såvel AC Nielsen som Gallup og MMXI udbyder hver sit PC-meter, men DRB har valgt AC Nielsen som den officielle leverandør. Nielsen//NetRatings, som systemet kaldes, er baseret på et samarbejde mellem AC Nielsen og NetRatings.

PC-meter systemet kan blandt andet bruges i forbindelse med mediaplanlægningen på Internettet. Først og fremmest betyder systemet, at planlægningen på Internettet nu kan kvantificeres væsentligt mere og bedre end det tidligere har været tilfældet, og data fra alle sites er tilgængelige og baseret på samme målemetode.

Et af problemerne med totalmålinger fra Gallup WebMeasure har været, at det ikke er alle sites, der er tilmeldt. Det betyder at systemets data ikke kan sammenlignes med de trafiktal, som de enkelte sites selv opgiver. Med PC-meter målingerne findes nu et system, hvor de enkelte kommercielle sites ikke selv skal tilmelde sig, og dermed opnår man sammenlignelige trafiktal fra de største kommercielle spillere.

Læs hele artiklen fra OMD på www.mediawatch.dk under MediaRatings

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også