Ericsson lancerer Web-mobil

MediaWatch

Ericsson meddeler, at T20 der er navnet på den nye telefon, er det første rigtige mobile internetudstyr rettet alene mod unge. Telefonen giver brugeren mulighed for at kommunikerere med andre brugere på Internettet via elektroniske beskeder i chatrooms.

Telefonen, der er en såkaldt dualband telefon det vil sige den benytter såvel GSM 900 som GSM 1800 nettet, kommer med blandt andet SMS og voice control. Ved tilslutning til Ericssons MP3 udstyr opnås musikafspilning.

Telefonen lancerer ligeledes en ny feature benævnt internettid. Konceptet, der er udviklet af den schweiziske urfremstiller Swatch, går ud på, at den traditionelle tid er erstattet med såkaldte "beats", hvoraf der er 1000 i en dag. Meridianen, der befinder sig i det schweiziske selskabs hovedkvarter i Basel, giver brugerne mulighed for at arrangere møder på Internettet, uden at skulle bekymre sig om eventuelle tidszoner.

Ericsson håber med det nye tiltag, at vinde markedsandele på low-price markedet, for derigennem at styrke sin tabsgivende mobilenhed. Selskabet ønsker ikke at oplyse hverken pris, salgsvolumen eller den forventede indtjening på den nye telefon.

Telefonen bliver markedsført i Europa og Asien på samme tid.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også