Bredbåndet mere anvendeligt end antaget

MediaWatch

I 2003 vil den amerikanske befolkning modtage underholdning fra tre primære kanaler: PC, TV og spillekonsoller. Streaming af interaktivt indhold og software opdateringer vil fortrinsvis foregå ved hjælp af PC'en. Multimedia fokuseret underholdning bevæger sig dog hen imod TV'ets spillekonsoller. Det viser en undersøgelse udført af analyse firmaet Forrester Research, skriver IDG News.

Ifølge Bruce Kasrel, senior analytiker hos Forrester Research, regner alle med, at bredbånd vil vokse og skabe et marked for nye services. Overraskelsen ligger i, at bredbåndet vil få indflydelse på andre medier end kun PC'en.

Når alt udstyr kan tilsluttes højhastigheds Internet vil indholdet blive brugt der, hvor det kommer bedst til udtryk. For eksempel vil digitale musikfiler blive afspillet på et stereoanlæg i stedet for en PC. I 2005 vil 191 millioner stykker udstyr være tilkoblet nettet via bredbånd. Heraf vil kun 36 procent udgøre PC'ere, hvilket vil true PC'ens monopol på bredbåndet. PC'ere vil kun blive brugt til praktiske aktiviteter, der involverer komplekse interaktive tjenester og download af software.

Antallet af bredbåndforbindelser vil i 2001 være fordoblet til 11 millioner husstande i USA. Til sammenligning er der idag 5 millioner husstande tilkoblet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også