Banker kritiseres for snyd på nettet

MediaWatch

God markedsføringsskik er en by i cyberspace. I hvert fald når det gælder bankernes reklame på internettet for deres ydelser. Bankkunderne møder nemlig ofte en jævn strøm af forkerte, vildledende og i værste fald lovstridige oplysninger, når de klikker sig vej gennem bankernes lokkende hjemmesider, skriver Aktuelt.

Det viser en ny undersøgelser fra mybanker.dk, der er en uvildig rådgivningsvirksomhed, der hjælper forbrugerne med at sammenligne de mange informationer om priser og rentesatser, der findes på det finansielle marked.

Ifølge direktør i mybanker.dk, Elisabeth Arendt, hører det til sjældenhederne, at finde banker der ikke i en eller anden forstand vildleder kunderne på Internettet. Fx omdøber bankerne deres gebyrer for at fremstå billigere end deres konkurrenter.

Elisabeth Arendt oplyser, at den eneste måde at gribe ind over for bankerne er at melde dem til politiet. Men det er noget hun ikke selv ville turde, da hun hævder, at en banks hold af jurister vil "køre én fuldstændig i sænk".

Tina Füssel, kontorchef i juridisk afdeling hos bankernes brancheorganisation Finansrådet, er forbløffet over den voldsomme kritik. Hun understreger, at Finansrådet helt klart går ind for gennemsigtighed i bankernes markedsføring på Internettet, og at bankernes oplysninger selvfølgelig skal være korrekte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også