E-handels butikker billigst

MediaWatch

85 ud af 100 priser er lavest på Internettet. Offline-butikkerne, dem der ligger ude i gaden, er gennemsnitligt ca. 10 procent dyrere med alle priser end online- og multi-channel butikkerne.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Pricerunner.com, der har sammenlignet prisforskellen mellem e-handelsbutikker og traditionelle butikker i Danmark.

Målet med prisundersøgelsen er at undersøge, om hvorvidt der er markante prisforskelle mellem de butikker som kun sælger via nettet, de butikker som sælger både fra almindelige butikker - de såkaldte multi-channel butikker - og via nettet, og de butikker som kun sælger fra almindelige butikslokaler.

Pricerunner har sammenlignet priserne i alle de store detailhandelskæder med priserne i de største danske rene online-butikker og multi-channelvirksomheder.

I undersøgelsen indgår i alt 1363 priser på 457 forskellige produkter fra otte store danske detailkæder, fem førende danske rene online-butikker og syv førende danske multi-channel virksomheder. Tilsammen har de i alt 303 detailhandelsbutikker.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også