NRK planlægger massefyring

MediaWatch

Ifølge NRK's bestyrelsesmedlem Christian Thommesen, der er favorit til at overtage posten som kringkastningchef fra den afgående Einar Førde, må den norske kanal i de kommende år indstille sig på en solid slankekur, skriver Dagens Næringsliv.

Thommesen, der gæstetalte på Norsk Journalistlags klubber i NRK årsmøde, sendte chokbølger gennem forsamlingen med sin bebudede strategi. En nedskæring på 300 årsværk er ifølge Thommesen blot begyndelsen på en omfattende reorganisering af kanalen. I løbet af få år må omkring 1000 medarbejdere således forvente at modtage en fyreseddel.

Hvis kanalen i den forestående periode formår at få vendt udviklingen i positiv retning, vil der være mulighed for at erstatte de fyrede medarbejdere med nogle hundrede nye. I fald det modsatte er tilfældet, risikerer kanalen en halvering i dets seerandel fra godt 40 procent i dag til 20 procent. Skulle dette ske, ser man sig ifølge Thommesen nødsaget til at opsige yderligere 1000 medarbejdere.

Thommesen vedgik, at pespektiverne ved at stå foran sådanne nedskæringer uden samtidig at have en vision for fremtiden var skræmmende.

Han præsenterede herefter hjørnestenen i den nye ledelses strategi for kanalen og lagde i den forbindelse vægt på den digitale udfordring.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også