Globalt e-handels regelsæt på vej

MediaWatch

Hovedformålet med initiativet er, at give den elektroniske handel de samme rettigheder, såsom respekten for den intellektuelle ejendomsret, fair konkurrence, markedsadgang samt garanti for frihed, som den mere traditionelle handel nyder godt af i dag, skriver Reuters.

Initiativet vil, ifølge USA's handelsrepræsentant Charlene Barshefsky, blive fremlagt for World Trade Organization WTO, Asia-Pacific Economic Cooperation samt andre internationale handelsgrupper. Barshefsky tilføjer, at et overordnet regelsæt er nødvendigt, hvis man vil sikre integrationen af åbne markeder, beskyttelsen af den enkelte forbruger samt bibeholde en fortsat sikkerhed for nye udviklingstiltag.

Ifølge brancheeksperter vil den samlede e-handel nå en omsætning på godt 700 milliarder dollar i år. Til sammenligning var det tilsvarende beløb i fjor på 200 milliarder. I tilgift til business-to-consumer salget på Internettet skal lægges det faktum, at samtlige store industrier er begyndt at bruge e-handel i forbindelse med køb og salg af varer og serviceydelser på intern basis.

WTO har endnu ikke afgjort, hvorledes det vil klassificere produkter, der leveres i digital form.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også