Seks tilbud om 2G mobiltelefoni

MediaWatch

Fristen for at indgive tilbud om etablering og drift af nye digitale 2. generations mobilnet (2G) udløb i mandags kl. 12.00.

Telestyrelsen har inden tilbudsfristens udløb modtaget i alt seks tilbud fra fire forskellige tilbudsgivere: Tele Danmark A/S, SONOFON, Mobilix og Telia

De helt store udenlandske teleselskaber blev væk, hvilket ifølge teleanalytiker John Strand vil koste statskassen et milliardbeløb, skriver Berlingske Tidende.

Telestyrelsen udbyder i alt fire landsdækkende tilladelser - to tilladelser i 900 MHz-båndet og to tilladelser i 1800 MHz-båndet. Tilbudsgiverne har haft mulighed for at afgive ét tilbud i hver frekvenskategori.

En tilbudsgiver kan maksimalt få én tilladelse i hver frekvenskategori.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også