Ericsson outsourcer til fjernlande

MediaWatch

Verdens tredjestørste producent af mobiltelefoner, Ericsson, har ikke formået at forbedre mobiltelefondivisionens økonomi. Alene i tredje kvartal er tabene steget med 29 procent, og dermed er det kumulative tab for finansårets første ni måneder, som sluttede den 30. September, oppe på 5,9 milliarder svenske kroner, skriver Financial Times.

De dårlige tal fra Ericssons mobiltelefon division kommer ikke som nogen overraskelse. Allerede i juli måned advarede Ericsson om, at knapheden på delkomponenter til mobiltelefonproduktion kunne forventes at fortsætte. Nu meddeler Ericsson, at tabet for hele året kan forventes at løbe op i 16 milliarder svenske kroner.

Problemerne omkring mobiltelefondivisionen trækker godt i Ericsson-koncernens overskud før skat i finansårets tredje kvartal, som bliver på 5,5 milliarder svenske kroner. Det er mindre end halvdelen af, hvad overskuddet før skat blev i det tidligere kvartal.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også