TvDanmark: Minister holder med TV2

MediaWatch

TvDanmarks administrerende direktør Jesper Sehested Lund er rystet over det han kalder "afsløringen af samspillet mellem kulturministeren og TV2."

- Min reaktion er, at nu må det simpelthen høre op. Det er med al ønskelig tydelighed blevet dokumenteret, at Danmark har en minister for TV2 - og ikke en, der er kulturminister for alle TV-stationerne, siger Jesper Sehested Lund.

Reaktionen kommer efter at Jyllands-Posten i dag skriver, at ministeren i et brev til TV2's bestyrelsesformand Jens Bilgrav-Nielsen den 31. marts under hånden lovede, at det ekstraordinære tilskud til TV2 var kompensation for det indtægtstab, som stationen skønnede at lide som følge af begrænsning af børnereklamer.

- Med de nye oplysninger i sagen ved vi nu, at de fine hensigter om styrkelse af TV2's børneprogrammer bygger på en fortielse af korrespondancen mellem ministeren og TV2. Ministeren dokumenterer i brevet til bestyrelsesformanden, at tilskuddet i virkeligheden er kompensation. Nu venter jeg med spænding på at se, hvor lang snor de øvrige partier fortsat vil give kulturministeren i denne sag, siger Jesper Sehested Lund.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også