Målret markedsføring - glem brandet

MediaWatch

Hvis erhvervslivet ønsker at nå de unge trendsættere mellem 14 og 16 år med deres websites, skal der ikke skydes med spredehagl, som det ofte er tilfældet i dag, skriver Børsen.

Det er strategisk direktør Kirsten Poulsen og planner Stina Nielsen fra reklamebureauet J. Walter Thompsson, der har studeret unges Internetadfærd. De peger på, at gruppen af 14 til 16 årige adskiller sig fra andre målgrupper ved, at de bruger et såkaldt internationalt cypersprog, der medfører en kommunikationsmæssig kløft til 17-25 årige, der ikke i samme grad behersker de nye sprogkoder.

Derfor skal virksomheder, der udbyder deres varer på Internettet, målrette deres kommunikation, hvis de ønsker at nå den forbrugerorienterede gruppe af 14 til 16 årige. Det kan gøres ved at sammenfatte markedsføringsbudskabet til fire nøgleord: Målrettet, udfordrende, effektivt og nyt.

Varemærket betyder heller ikke noget for aldersgruppen af 14 til 16 årige. Afgørende for besøg af hjemmesider af teenagerne i den nævnte aldersgruppe, er indholdet på siden. Ikke produkt eller navn.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også