MediaWatch

Ny kanal har godt udgangspunkt

Mediabureauet Carat Danmark mener, at TV2 Zulu har et godt udgangspunkt, set med kommercielle briller, og samtidig udgør kanalen en vigtig bastion i den stigende konkurrence.

TV2 Zulu er en public service kanal og derfor "must-carry", og udmeldingen fra TV 2 er, at 70 procent kan se TV2 Zulu.

- Trods sin "must-carry" status er det næppe realistisk at nå 70 procent på kort sigt. Det tager tid, inden man er helt på plads i kabelanlæggene og parabolhusstandene", siger direktør Henrik Jensen fra Carat Danmark, der vurderer, at en startpenetration i nærheden af de 60 procent er mere realistisk.

Carat Danmark er også ganske positiv overfor programplanerne. Planen virker rigtig tænkt overfor målgruppen, der er de 15-40 årige, med flere gode amerikanske film og serier - og en del interessante danske egenproduktioner i primetime for de yngre seere.

- Det bliver ikke de danske egenproduktioner, som vil trække læsset. Det vil derimod de "klassiske" byggeklodser, som f.eks. spillefilm tre gange om ugen i prime time og stærke serieformater", siger Henrik Jensen.

Carat vurderer at TV 2 Zulu vil tiltrække nær 5 procent i kommerciel seerandel, når kanalen for alvor er oppe at køre i foråret 2001. Indtil da vil man se lavere niveauer. I starten vil TV2 Zulus seerandel komme via en kannibalisering på TV 2.

Senere vil man se, at TV2 Zulu også kan tage seerandele fra de øvrige kommercielle kollegaer. Carat spår, at det i praksis betyder, at TV2 Zulu vil kunne påregne reklameindtægter i størrelsesorden 80 millioner nettokroner i år 2001.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Salg af Chapter, sparerunde hos Sjællandske, nyt fra magasinbranchen samt forhandlinger i produktionsbranchen er blandt de større sager, der rullede ind i ugens løb i Mediedanmark. Få et overblik med denne uges briefing.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs