Kontrakten, der regulerer IT-leverancer, er ofte undervurderet, når køber og sælger skal indgå IT-aftaler. Hvis usikkerhed og uenighed opstår omkring IT-aftaler, er det vigtigt at have et reguleringsgrundlag at vende tilbage til for at komme på ret kurs igen. Der kan i starten af leverancen være megen tillid mellem parterne, men det er risikofyldt at forvente, at der ikke senere kan opstå problemer. Det fremgår af undersøgelsen IT i praksis lavet af PLS Rambøll.

Ifølge Søren Staugaard, advokat og ansat som Chefkonsulent i PLS Rambøll Management med ansvar for IT og jura, bør en god aftale bl.a. kunne rumme de projektstyringsmekanismer, f.eks. faseopdeling, som parterne er enige om, og desuden være et dynamisk dokument, dvs. indeholde bestemmelser for håndtering af de ændringer i leverancen som altid opstår i forløbet.

Derfor pointerer Søren Staugaard, at anvendeligheden af et aftalegrundlag hænger, uanset kontraktens formelle status, tæt sammen med den respekt, som parterne har for dokumentet. Det er derfor afgørende, at kontrakten ikke blot bliver et statisk dokument, som underskrives for derefter at blive lagt i skuffen. I så fald opnår parterne ikke den gevinst i form af et styringsredskab, som kontrakten bør være.