Dansk software succes

MediaWatch

Danske Belle Systems, der blev grundlagt i Holbæk for 15 år siden, har femdoblet sin omsætning til 138 millioner kroner, halveret sit underskud til 4,8 millioner kroner og har på et år ansat ca. 100 nye medarbejdere, skriver Børsen.

Belle Systems, der producerer software, der gør det muligt at udskrive regninger for brug af Internettet, klarer sig godt i disse dage. Ifølge Børsen ønsker den danske softwarevirksomhed, som Cisco og en række øvrige udenlandske investorer i december sidste år skød en ny kapital på 250 millioner kroner i, en børsnotering. Iagttagere vurderer, at Belle Systems vil kunne få en markedsværdi på mellem seks og 10 milliarder kroner. Belle Systems ønsker dog ikke at bekræfte Børs-rygterne.

Blandt de udenlandske investorer i Internetsoftwarefirmaet, Belle Systems, er som nævnt Cisco og de to ventureselskaber Index Ventures og Vertex Management, der tidligere har investeret omkring 65 millioner kroner i firmaet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også