Samarbejde om digitalt TV

MediaWatch

Et nyt digitalt TV-net er nødvendigt - om ikke andet for at give dansk TV indflydelse på sin egen fremtid, mener Danmarks Radios generaldirektør, skriver Børsen. Christian S. Nissen foreslår, at alle TV-stationer, der vil indgå i det digitale netværk, skal samarbejde om en elektronisk programguide, som han sammenligner med Dankortet, hvor bankerne fortsat konkurrerer med hinanden selv om de samarbejder om fælles betalingskort:

- Det kan være et fælles aktieselskab, der driver forskellige funktionaliteter - eller det kan være en operatør, som driver noget for os. Men under alle omstændigheder er vi nød til at samarbejde, siger Christian S. Nissen.

Nissen påpeger, at det er vigtigt, at kunderne ikke behøver at have forskellige tekniske løsninger for at se TV. Derfor advarer han mod kabel- og satellitselskaberne som kalder for "gate keepers", der altid vil kunne stille vilkår for de TV-stationer, der ønsker at sende via 'gate keeper'nes satellitbokse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også