SMS hitter verden over

MediaWatch

GSM-operatørernes forening, GSM Association, har opgjort antallet af SMS-beskeder, som er blevet sendt via et af de eksisterende GSM-net verden over. I løbet af 15 måneder er antallet af SMS-beskeder vokset fra én milliard til nu ni milliarder, skriver digitoday.no. De ni milliarder beskeder er fordelt på 340 millioner GSM-kunder, hvilket udgør cirka 60 procent af verdens samlede mobilmarked. En af årsagerne til væksten vurderes at være introduktionen af taletidskort, som har åbnet GSM-markedet for nye kundegrupper.

Udviklingen skal ses på baggrund af, at SMS for ikke mere end et par år siden var et nærmest ukendt fænomen. GSM Association forventer endvidere en fortsat kraftig vækst på området. I september forudser foreningen således en vækst på yderligere en milliard SMS-beskeder, mens man inden årsskiftet forudser, at tallet er nået op på 15 milliarder distribuerede SMS-beskeder.
Tyskland er førende inden SMS, idet landet står for mere end en milliard af de i alt ni milliarder beskeder i august. Asien står i alt for tre milliarder af beskederne. Og i Storbritannien er antallet af SMS-beskeder vokset fra 50 millioner i maj til 560 millioner i august.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også