Sschh!, mormor hører webmusik

MediaWatch

Anita Siu fra San Francisco er en rigtig internetfan. Hendes børn studerer på Universitetet og hendes mand er ofte på forretningsrejse i Hong Kong. Hendes arbejde som bogholder giver hende rigelig med fritid, der flittigt bruges til at surfe på Internettet.. Men Anita har i de senere måneder fået en ny hobby: At downloade musik fra Internettet.

Siu er ikke noget enkelttilfælde. Det er ikke kun grønhårede unge nørder, der gratis downloader MP3-filer med musik fra Internettet. Mor, far og bedstemor tumler også rundt i cyberspace og besøger internetsteder som Napster og Gnutella. Resultater fra det amerikanske markedsanalyse bureau, Media Metrix, viser, at i juni var 17 procent af alle amerikanske online-musik-brugere over 50 år, hvilket svarer til syv millioner.

Siden forrige år er antallet af modne besøgende på hjemmesider som MP3.com, Real.com, Windowsmedia.com og Napster steget med 92 procent - fra 3,55 millioner til 6,8 millioner. For andre alderskategorier mellem juni 1999 og 2000 kunne web-musikstederne "kun" registrere en fremgang på 45 procent.

- Blandt ældre amerikanere er Musikstederne blevet populære. Den stereotype opfattelse af, at det kun er unge, der downloader musik fra Internettet er forkert, bekræfter Media-Metrix's vicepræsident Doug McFarland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også