B2B frygter nedtur

MediaWatch

Selvom B2B (business-to-business) virksomheder endnu ikke har oplevet en krise på samme måde som en lang række B2C (business-to-consumer) virksomheder, finder analytikere det sandsynligt, at det vil ske. Årsagen er blandt andet, at en lang række nye B2B virksomheder kæmper om begrænsede markedsandele i forbindelse med udviklingen hundredvis af B2B Internet markedspladser, skriver den amerikanske avis Mercury News.

I løbet af sidste år begyndte finansielle investorer ellers løbende at tildele de nye B2B virksomheder gigantiske markedsværdier baseret på forventninger og løfter om øget effektivitet i forbindelse med fokusering på Internet-baserede forretnings-transaktioner. De teknologiske komplikationer, som efterhånden er begyndt at vise sig i relation til de Internet-baserede markedspladser, er imidlertid begyndt at bekymre investorerne. De nedjusterer nu forventninger til selskaberne og trækker vurderingen af selskabernes aktier med ned.

Vurderingen er, at opbygningen af Internet markedspladser både teknologisk og forretningsmæssigt har vist sig vanskeligere end først antaget. Samtidig er antallet af håbefulde virksomheder steget ganske voldsomt, hvilket skærper kampen om markedsandele. Førende B2B software virksomheder som Ariba og Commerce One har begge oplevet kursfald, som følge af de nedtonede forventninger.

Læs mere om strategier bag Internet markedspladser i nyhedsbrevet MediaWatch, som udkommer fredag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også